Kontakt Meretelil
Sideoversigt
Hypnoterapeut Meretelil
 

Coaching

Hvad er Coaching
 
Coaching er en ligeværdig samtale, der har til formål at skabe motivation med det sigte at kunne fokusere tanker, følelser og adfærd.

Coaching kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du virkelig ønsker, hvad der forhindrer dig i at nå dit mål og derefter motivere og hjælpe dig til at nå målet med handling. Det handler om at opdage og udnytte dit fulde potentiale, hvor du bliver den bedste udgave af dig selv.

Ressourcerne og svarene findes i dig selv. Du skal blot stilles de rigtige spørgsmål, så får du adgang til din egen visdom.

Det er coachen der stiller spørgsmålene, og dig der har svarene og træffer beslutningerne. Coaching skal ses som en del af en længerevarende udviklingsproces. Et forløb vil typisk være 5 til 10 gange med 2 til 4 uger mellem hver session. I coaching fokuseres på nuet og fremtiden, og ikke på fortiden.
 
I coaching får du følelsen af styrke, så du ved, at du kan, hvad du vil. I et coaching forløb motiveres du selv til at tage konkret handling gennem hele processen. Et ønske er ikke nok, kun handling tæller og coaching er netop baseret på commitment til handling.

Du må handle for at blive herre over dit livs omstændigheder, ellers bliver omstændighederne herre over dig. I sidste ende er det din beslutning og ikke omstændighederne i vores liv, der afgør din skæbne. Med ordet beslutning menes at du gør et bevidst valg.
Beslutningsevnen er forandringens kraft. Derfor er det afgørende at kontrollere dit fokus, så du kan bryde gamle mønstre. Overbevisninger er en enorm kraftressource.
Virkeligheden er, at alt hvad du fokuserer på, bevæger du dig hen imod. Så fokuser på, hvor du vil hen.

Det vigtigste er at vælge overbevisninger, der støtter dig og giver dig håb og energi. Du kan vælge at fokusere på smertelige ting, eller du kan vælge at fokusere på positive, givende og opbyggelige ting, det bestemmer din følelsesmæssige tilstand og dermed din adfærd.
Hvorfor påbegynde Coaching
 
Coaching kan hjælpe dig med at komme videre i livet, hvis du føler, det er gået istå eller kører på rutinen.

Coaching kan tillige give dig det nødvendige spark og en stor dosis mod til at gøre lige netop de ting, du inderst inde drømmer om.

De fleste har et hovedområde, de ønsker forbedring og udvikling på, og det er her en personlig coach er en mulighed, f.eks: 
  • Er du i krise og i tvivl om din retning 
  • Vil du forbedre relationer til andre 
  • Ønsker du personlig udvikling 
  • Har du et mønster med at udsætte ting 
  • Har du ønske om at forbedre økonomien 
  • Ønsker du en sundere livsstil 
  • Har du brug for hjælp til stresshåndtering 
  • Ønsker du at starte eller udvikle egen virksomhed 
  • Ønsker du nye udfordringer 
  • Ønsker du karriereplanlægning og karriereudvikling
  • Ønsker du sprituel udvikling
 
København | Astrologihuset | Teglværksgade 37 4.Th | 2100 Kbh
Nykøbing Falster | Sundhedscenter Nykøbing Falster | Dronningensgade 25 | 4800 Nykøbing Falster